Mads Holmgren, 97

Mit navn er Mads Holmgren, og jeg har været iværksætter siden 2018 – drevet af nysgerrighed, skabertrang og en kærlighed til det ekstraordinære.

Til daglig arbejder jeg som produktspecialist hos e-conomic, hvor jeg underviser revisorer og bogholdere med at få mest muligt ud af deres dagligdag  med e-conomic. Ved siden af dyrker jeg min største passion: iværksætteri. Jeg står blandt andet bag brætspillet Cheers, der har sat gang i festen i tusindvis af hjem og barer.

Når jeg ikke udvikler nye idéer eller finpudser koncepter, finder du mig ofte på en padelbane, i løbeskoene eller i fitnesscentret. Jeg elsker at holde mig aktiv – og mindst lige så meget at følge med i fodbold. Her banker hjertet for Brøndby og Barcelona.

Jeg nyder livets gode stunder: en god kop kaffe, en lang gåtur, madlavning med musik i baggrunden og ikke mindst et godt glas vin eller en spændende specialøl. Jeg har sans for detaljen, er lidt af en perfektionist og elsker æstetik – både når det gælder indretning, design og de små ting, der gør en forskel.

Du finder mig også gerne på en god restaurant – måske fordi jeg selv tidligere har været restaurantejer og stadig elsker hele oplevelsen omkring god mad og atmosfære.

Kursuser og certificeringer

Certificeringer og kursus i bl.a. økonomi og præsentationsteknik